søndag den 30. december 2012

Gaverne: forsmag

Billede i utrolig dårlig kvalitet, men har desværre kun min iphone endnu :-(
Jeg skal have købt et rigtigt kamera på et tidspunkt...

Men ellers er der her en lille forsmag på mine jule- og fødselsdags gaver! :-)

lørdag den 29. december 2012

Nytårs outfit

Wuuuuup! Ny rekord for sidevisninger! Det hjælper altså at promovere! Håber i bliver hængende! :-)

Nytårs outfit inspiration. Jeg synes godt at man må være lidt afslappet nytårsaften, men det afhænger selvfølgelig også af, hvem der er med :-)
I år holder jeg nytårs aften med et par gamle veninder, som jeg ikke ser så tit. Jeg glæder mig rigtig meget!
- Dog aner jeg ikke hvad jeg skal have på, men jeg er og bliver desværre en bukse-pige! :-)

Jeg er begyndt at lege lidt med Picasa 3, så i må lige bære over med at jeg ikke er så teknisk endnu!

Her er nogle ting jeg kunne finde på at tage på nytårsaften, da jeg mener det både er festligt og afslappet. Specielt er jeg vild med Arizona College tee fra bikbok, som kan købes her. Jeg synes virkelig den er cool. Bukserne er fra Dr. Denim og modellen hedder plenty. Det er en lækker buks til 400 kr og kan købes i New Yorker og CIN i Randers. Accesories og sko er fra Asos, kjolen fra bik bok og de to toppe fra Topshop. Enjoy!

et lille input

Pyh for en travl juleferie jeg alligevel fik! Dagen i dag er gået med tømmermænd i IKEA og har samlet en fin reol herhjemme bagefter, til kun 100 kr.... den kan så desværre ikke være nogen som helst steder på mit værelse :-(
Imorgen skal jeg bytte fødselsdags gaver og lave nytårs indlæg og på arbejde... Så skal jeg finde ud af hvad jeg egentlig skal nytårs aften, selvom det har været planlagt i 100 år nu. Mandag skal jeg på arbejde kl. 6 om morgenen og så hjem og sige tillykke til min dejlige mor som fylder 53 år!! HURRA! :-)
Middagslur og så skal der gang i gaden!

Dagen i går var rigtig dejlig og jeg hyggede mig rigtig meget! Først blev jeg vækket af en dejlig hund som gøede en halv time før de egentlig skulle vække mig... Tak til Buster! Så gjorde vi klar og så kom de 31 gæster vi havde inviteret :-)

Da de fleste var gået hjem tog min fætter og jeg + en veninde i byen og hyggede os der, med en masse andre! Alt i alt en dejlig dag og nat!

Der skal lige gives credit til Café Borgen for at spørge om ID hver gang og sige tillykke som de eneste "bartendere"!
P.S. Man har altså lov til at være morgen grim, også selvom man fylder 18 år! :-)

Fødselsdags-fanatikeren

!!!DETTE OPLÆG SKULLE HAVE VÆRET LAGT IND IGÅR!!!

Så kom dagen endelig! Jeg fylder 18 år idag, HURRA!!!
Jeg tror godt man kan kalde mig lidt af en fanatiker, når det kommer til fødselsdage, specielt min egen! Jeg startede på min ønskeseddel i sommers og jeg er typen der går virkelig op i hvad jeg ønsker mig! Jeg er forfærdelig! :-)
Hvis alting ikke er så perfekt som muligt, kan jeg virkelig blive sur, hvilket min mor hader.. Men hun får mig så også til at indse at det ikke behøver at være så perfekt som jeg tror.
Er spændt på hvordan mine kager kommer til at se ud, for cremen kig lidt i skuder-mudder :-(

Men 18 hurra for mig, vi ses inden længe!


Peace out!

torsdag den 27. december 2012

Music is love being sung

ugens musik bliver i kærlighedens tegn. Ikke fordi jeg har specielt meget lyst til at tænke over det med kærlighed, nu hvor det i dag er 2 uger siden han gjorde det forbi. Er stadig nede over det, men derfor er det stadig rart at drømme!

"Keep up the mood Channi!"

- Sangen er fra filmen Dear John og den beskriver bare hvor dejligt en morgen kan være med kæresten... hvor man bare ligge i sengen... muuuuums!

- Sangen er fra Twilight Saga: Breaking Dawn pt. 1. Elsker filmen og jeg har fået et helt flip med det! Elsker det. Igen er det en måde for mig at drømme væk fra det hele på. Man lever i Bella's vampyr univers. Og gæt hvilken brudekjole jeg har kopieret ned i mit billedebibliotek med tøj ;-) 

- Jeg har egentlig ikke så meget at sige om sangen, men jeg synes den er dejlig rolig og lige i The XX's ånd. :-)

- Det er vidst ikke nogen hemmelighed at jeg havde et mindre "crush" på frk. Aguilera i tidernes morgen. Hun har simpelthen en dejlig stemme og hendes søn er sgu meget heldig med sine godnat sange!
Jeg elsker denne sang, da Christina viser sig fra en helt ny side, i forhold til andre sange hvor hun kommer højt op i tonerne (eller hvad man nu siger). Stille og rolig sang som er skrevet til hendes ex-mand Jordan Bratman. Man kan virkelig fornemme at det var kærlighed, men hvad der så gik galt er jo deres sag.

Hvis i ikke synes sangene stemmer over ens med det jeg har skrevet, så skriv en kommentar ;-)
Billederne er taget fra tumblr


onsdag den 26. december 2012

Birthday coming up!

Så er der kun to dage til min 18 års fødselsdag! Jeg har virkelig glædet mig længe!!!
Jeg håber i alle har haft em god jul, og efter min fødselsdag ligger jeg et indlæg ind med gaver! :-)

Jeg synes det er på sin plads at vise jer noget af det jeg ønsker mig.
Jeg ønsker mig dette billede (altså ikke originalen) da jeg tror det vil se fedt ud i en stor ramme, når jeg engang flytter hjemmefra, virkelig!
Normalt hader jeg at gå med ur, men for et stykke tid siden begynde jeg at gå med mit gamle. Jeg synes det så smukt ud til mit håndled og slankede det tilmed også :-)
Men det gik i stykker og jeg smed det væk, så nu ønsker jeg mig et nyt i fødselsdagsgave, og i guld!
Dette ur kan købes her.
Roskilde festival billet står øverst på ønskelisten! For hold da op hvor er jeg træt af at høre på mine veninders minder fra i sommers! Jeg vil så gerne med nu, og det er deres skyld :-)
Jeg tvivler dog lidt på om jeg får den, men man kan altid skrive det på og se hvad der sker!

Please just give me them!


Alt for nu, peace out!

lørdag den 22. december 2012

Inspiration








 Flytte hjemmefra har jeg haft på hjernen over et år nu, og endelig har jeg pengene til det! <3
Jeg er begyndt at lede lidt på nettet, men begynder først FOR REAL til maj. Der har jeg nemlig ikke rigtig nogen kalender længere, endelig!
Jeg skal bo alene, da jeg har det bedst med det, og jeg havde egentlig regnet med at jeg ville vente til efter mit/mine sabbatår, da jeg måske skal flytte til Roskilde, pga. den uddannelse jeg gerne vil have. Men jeg har tænkt meget over det, men hvis jeg først bor i Randers tror jeg det bliver nemmere for mig, hvis jeg så flytter til Roskilde!

Any how, disse billeder ejer jeg ikke, men jeg vil SYYYYGT gerne have dem i den fremtidige lejlighed!


Peace out!


fredag den 21. december 2012

juleferie!

Endelig juleferie! Hvor er det lækkert!! Og så har jeg ovenikøbet bestået teoriprøven idag, dog med 5 fejl, men hvor er det dejligt! :-)
I aften holder vi fest på skolen og som altid skal jeg feste med mit skønne festudvalg! Dj Static som lukkede Roskilde Festival i sommers, kommer og spiller til festen!

Så bliver det i øvrigt også spændende at se om jorden går under! :-)

Synes jeg fortjener en velfortjent lur, eftersom jeg blev vækket i nat og kun har drømt om jordens undergang og ikke bestået teoriprøver!

Inden da vil jeg lige dele en sang med jer. Jeg fandt den igår og jeg er helt forelsket!


God juleferie til jer alle! ;-)

Inspiration: Tattoo

Jeg vil rigtig gerne have tattoveringer, uanset hvor meget min mor er imod det. Jeg er helt sikker på at jeg vil have en giraf på venstre ribben. Grunden for at det lige skal være en giraf er at for mig symbolisere den; at man skal huske at holde hovedet højt! Jeg synes selv det er en smuk tanke!

jeg vil rigtig gerne have tegnet for kvinder bag venstre øre. Denne for at symbolisere at jeg er en kvinde og at jeg er lige så værdig så som Marilyn Monroe, Audrey Hepburn, Beyoncé mv. Store kvinder som har vist sig for verden og ikke frygter noget. En kvinde er en kvinde værdig, eller hvad man nu skal sige!

jeg kunne måske også tænke mig en lidt mere meningsløs tattovering, ved dog ikke hvad, men har fundet en masse billeder på nettet som jeg nu vil vise jer.

Hvad synes i?
(jeg ejer ikke nogen af nedestående billeder)










torsdag den 20. december 2012

Ugens musik: jul!


Jeg havde vidst lovet jer at det blev hver torsdag jeg lagde et indlæg ud om musik, så her får i lige juleudgaven ;-)

1. Christina Aguilera - This Christmas
- jeg synes at Christina har lavet en rigtig god jule-cd i tidernes morgen, hendes stemme og stilen i sangene er helt fantastisk!!! Virkelig et godt match. Dog er favoritten This Christmas, som du kan høre her.

2. Wham! - Last Christmas
- The one and only! Ingen jule-playliste, uden Last Christmas... så er det lige meget om det er en cover-version. Musikvideoen får mig i dejlig jule/skitur stemning! Hør det gamle 80'er hit her.

3. Sys Bjerre - Det' cember
- søde, søde Sys! Hun fortæller den "triste" udgave af den danske jul, men gør det til gengæld på en sød og hyggelig måde, så man ikke bliver i trist julestemning! Hør den søde sangerindes julesang her.

4. Kylie Minogue - Santa Baby
- Den lille, søde og ret frække sang har af en eller anden grund fået en større plads i mit julehjerte (hihi). Jeg synes den bedste udgave er denne, med søde, lille Kylie. Havde jeg været en mand, havde jeg klædt mig ud som julemand for hendes skyld! Hør den sjofle julesang her.

5. Train - Shake up Christmas
- Putter lige en ekstra sang på i andledningen. Coca cola bilerne er noget jeg også forbinder med jul og at der nu også er blevet lavet en sang til er klart et bonus. Hør den forsonene Coca cola sang her.


Jeg ved godt i muligvis kender alle sangene, men skidt med det... vi vil jo gerne have et den ene jul er nøjagtig ligesom den anden :-)

Peace out, it's christmas tiiiiime!

stemningsbilleder fra efterskole











Selvfølgelig var det ikke alting der var skidt på mit efterskoleophold! Men det der har været svært har desværre bare fyldt så meget at jeg ofte glemmer nogle af  de ting, som jeg faktisk synes var rigtig gode!
Fx er 3 af mine bedste venner de eneste jeg stort set har tæt kontakt med fra efterskolen. De betyder alle meget for mig. På nederste billede er det Mary og jeg før høstfesten! Godt nok går der tid imellem vi ser hinanden, men vi har begge meget at se til, men det ændre ikke på hvor meget jeg holder af hende! <3

Det andet indlæg jeg har lagt ind om efterskole kan du se her. Jeg har faktisk fået svar fra Vi Unge og skal nu til at fortælle lidt mere om min historie til dem, for at de kan finde ud af om de vil lave en artikel med det.
Igen vil jeg lige fortælle at jeg gør det for at andre kan forberede sig mere på det der også kan komme på et efterskoleophold!

Peace out!

P.S. sorry for den dårlige billede kvalitet :-)

onsdag den 19. december 2012

SOS tøjkrise

Okay fra start af:
Jeg har længe ledt efter noget jeg kunne have på til min 18 års fødselsdag, en kjole eller top, nederdel... et eller andet som jeg kan bruge igen!
Jeg har været i Århus med min søster, jeg har kigget i butikkerne igen, søgt på nettet og intet at finde!
Har dog bestilt to ting hjem, selvom jeg ikke har råd. En creme-farvet top fra River Island og en sort kjole fra Oasis. Begge to med peplum, som jeg er belvet helt forelsket i.

problemet er nu at jeg ikke kan beslutte mig:
Kjolen sidder faktisk rigtig flot på mig, men den er slet ikke mig desværre :-(
Toppen er mere mig, men klæder mig selvfølgelig ikke...............

Så hvad gør jeg nu?!?!?
Jeg er fuldstændig blank! Og jeg skal snart have ryddet ud i skabet og alt det festlige tøj jeg har derinde, er ikke så festligt igen (læs: luksus problemer!)
Har i noget der kunne være pænt til en str. M/40?

(Og ja, jeg ved godt der er over en uge tilbage! :-) )


Peace out!

onsdag

Øv, jeg ligger syg på en onsdag :-(
Søstrene kommer hjem torsdag nat - jeg glæder mig rigtig meget til at se dem igen!
Skal til at øve lidt mere teori... hyg jer så længe!

(Jeg ejer ikke billedet)

INSTA #1

Her er lidt billeder fra min instagram. De fleste er fra i sommers, da jeg ikke kunne finde ud af at få en ny kode :-(

Og det med collagen:det var lige et forsøg og det skal jeg skam nok blive bedre til.... håber jeg :-)

tirsdag den 18. december 2012

Ugens musik

Jeg tror jeg vil gøre det til en ugentlig begivenhed at ligge 3-4 musik numre ind. Jeg tror det bliver om torsdagen fremover.

Håber i kan lide det!

Tegan & Sara opdagede jeg forleden, da jeg forleden da jeg så min yndlings serie 90210. Det er tit serien får nogle fede gæste-kunstnere, og jeg forelskede mig med det samme i dem her!



Jeg så at Disclosure kommer på Roskilde festival og søgte på deres musik... igen, faldt jeg pladask!
Virkelig fedt nummer, med virkelig fed video.



Denne sang er så sød og smuk, så selvfølgelig er den med i Twilight: Breaking Dawn pt. 1, under brylluppet. Den kommer jeg til at høre mange gange i bilen!



Mmmmh! Coldplay! Coldplay og jul er jo en god kombination fandt man ud af. Elsker sangens tempo og rytme!



peace out

Blog discovery!

En kedelig fysik time kan hurtigt forvandle sig, hvis man  finder gode blogge... I går fandt jeg nemlig bloggen Nanna Nova. Jeg synes hendes blog er helt, helt, HELT fantastisk da den rummer mange forskellige ting, uden at det bliver forvirrende!
Elsker det!

Det er lidt sådan en blog jeg vil have, når jeg engang får tid, og kommer væk fra de her impuls-skriverier!

Jeg er specielt forelsket i Nanna's plakater af eget design, jeg synes de er så smukke... og så er de med afrikanske dyr, hvilket jo er en kæmpe bonus! :-)

(jeg er ejer ikke dette billede)
Plakaterne kan købes her!

 
(jeg er ejer ikke dette billede)
Når jeg en gang flytter hjemmefra (til sommer regner jeg med), kunne jeg godt tænke mig at låne en projektør og male forskellige dyr fra savannen op på en væg. Jeg tror det vil give en super fed effekt i stuen.
Hvad synes i?


Peeeaaaace out!




søndag den 16. december 2012

What I want for Christmas

Jeg fylder 18 år lige efter jul og min ønskeliste er allerede aaaalt for lang!
Men for at finde ud af hvad jeg ønsker mig mest vil jeg vise jer lidt :-)

Bogen WABWOT er noget jeg længe har ønsket mig. Jeg tror også den kunne blive helt perfekt til stuebordet engang. Den har til med sin egen hjemmeside her.
Jeg håber lidt at jeg får dette halstørklæde af "ham der" i julegave. Jeg har kørt ned over siden rigtig mange gange, men det var først da Lisa fra Lisa Place havde vist sig med det på at jeg var solgt! Dog ved jeg ikke rigtig om det vil passe til min nye jakke :-(

Andre ønsker:
Nike free run + i sort og hvid
Maria Black smykker
Pernille Corydon smykker

Selvfølgelig ønsker jeg mig tusind andre ting, men jeg tør ikke åbne min ønskeliste længere, da jeg frygter at der kommer nye ønsker på :-)

Peace out og glædelig jul! <3

Uge 7

I uge 7 har jeg meldt mig på en skitur med gymnasiumene i Randers! Turen går til Risoul i Frankrig og vi bliver et lille hold på 20 mennesker eller noget!
Der er kun 2, jeg kender og 1 bekendt... men jeg elsker jo at møde nye mennesker! :-)

Det er nr. 2 skitur jeg tager på i mit liv, så jeg regner med at det bliver godt! Den første var for 2 år siden med efterskolen og jeg er faktisk rimelig god af en ny begynder at være :-)
Min ven som har arrangeret turen i år, har dog også lovet mig at lære mig at stå på ski... IHA JEG GLÆDER MIG!

Her er en lille video, eller en appetitvækker :-)

Dog skal jeg også have fundet et par nye skibukser, da min nummi er blevet for bred til mine gamle (øv, ja!)
Nogen der har et mærke eller noget som de vil anbefale?


Peace out!

søndag den 9. december 2012

Weekend + flex = hm....

Øv, for en blandet weekend!
Julefrokost var superhyggeligt og jeg fornemmer at min klasse faktisk hnger ok godt sammen alligevel :-)
Kærestesorger er klart et minus...
Fredagstræning var godt, men trætende! :-)

Har i dag været i gang med at søge på lejligheder, da jeg efterhånden er klar til at flyve fra reden og har nu også pengene til at gøre det!
Jeg vil rigtig gerne bo i en 2-værelses, hvor man også må have dyr... ellers dør jeg da af kedsomhed :-)

Hvis i kender nogen med en 2-værelses i Randers, så må i gerne lige skrive en kommentar eller mail.

Flex ugen kommer til at bestå af teorilæsning, øv! :-(

Også ret fedt at den uge man kan blive risikeret at blive sneet inde, er sjovt nok den uge hvor man kun har to timer!

Peace out!

(Hyg jer med denne dejlige sang imens)

fredag den 7. december 2012

På farten

Kender i det der hvor man ikke har været hjemme siden tirsdag eftermiddag og man bare rigtig gerne vil hjem? DET VIL JEG.... NU!

Mandag var jeg hjemme- HJEMME!
Tirsdag var jeg til teori til kl 21 og kom jo derfor sent hjem.
Onsdag skulle jeg arbejde og kom eeeeekstra sent hjem pga en alarm :-(
Torsdag hyggede jeg med nogle kolleger, og sov der efter med en af mine bedste venner og i aften kommer jeg først hjem (med taxi) kl. 21!

Nu vil jeg bare gerne hjem!

Så står den på julefrokost og kagebageri og "ham der" i weekend og flex i næste uge!!
Man skal have det skidt, før man har det godt!

God weekend!

tirsdag den 4. december 2012

Det at gå på efterskole...

En ting jeg rigtig godt kunne tænke mig at udrette med denne blog, er at komme frem med historien om hvordan jeg havde det på efterskole.
Det kan MÅSKE være en tårepresser og det kommer helt sikkert til at støde nogen af dem jeg gik på efterskole med, og derfor nævner jeg ingen navne.

Det er en udfordring jeg vil tage op med mig selv og skrive en artikel om det, eller hvad man nu skal sige. Jeg er normalt ikke specielt god til at skrive historier eller artikler, men når jeg så skal skrive om mine følelser, går det egentlig rimeligt nemt for mig.

Grunden til at jeg vil ligge den på nettet er, at jeg ved at jeg ikke er den eneste der følt det sådan som jeg har, på deres efterskole ophold og jeg synes også det er vigtigt for kommende elever at de skal vide "en anden side" af historien med hensyn til det at gå på efterskole.

Da aldersgruppen passer godt til Vi Unge, vil jeg spørge om de vil være interesserede i at udgive min version af efterskole-livet, for igen; jeg mener jeg kan gøre en forskel ved at forberede unge mennesker på, at det altså ikke altid er lige godt for alle.

Det skal nu også siges at det altså ikke var alt sammen der var lort og hårdt osv., for jeg har heldigvis også fået et par gode minder derfra! Og nogle af mine bedste venner, er de eneste jeg snakker med derfra :-)

Det kommer til at blive et juleferie-projekt, så jeg lover højt på bloggens veje at det hele vil blive lagt ud d. 2. Januar!

Peace out!

mandag den 3. december 2012

Yndlings musik

Musik er en stor del af min hverdag! I bussen 25 minutter til skole og 25 minutter hjem igen, gymnastik og løbeture er generelt det jeg bruger musik til. 
Jeg har en MEGET blandet smag af musik og mine yndlings numre er ofte dem jeg kan lave serie eller rytme til.
 lige for tiden hører jeg disse numre rigtig meget:

Jeg kan rigtig godt lide denne sang, da der er et eller andet specielt over beatet! Den er mega lækker, efter min mening! :-)

MMMH! Beyonce og hendes home-girls! MUMS! Virkelig godt nummer til når man skal ud at køre med pigerne!
Og jeg må endelig ikke glemme remix'et af Cyril Hahn!

Jeg hørte dette nummer i en butik, da jeg var i Århus i lørdags og fandt hurtigt min musik-genkender frem!
Det er et godt nummer at lave lektier til, da det kun er et beat og ingen sang/tekst!

"I'm naked, I'm numb. I'm stupid, I'm Staying and if Cupid's got a gun, then he's shooting!"
Seniorpigernes serie i denne sæson, virkelig godt nummer der har fortryllet mig dybt!
På det sidste er jeg faktisk blevet rigtig vild med Lykke Li, jeg synes hun er helt fantastisk med hendes måde at synge på!

Et evigt hit! Det stammer fra min tid på efterskolen og selvom mit år måske ikke var så godt, har den sang her fanget de gode minder!

En af lærerne på efterskolen er lige gået bort (han døde bare pludeslig) og på hans facebook væg er der rigtig mange der har slået lige netop denne sang op. R.I.P.

Dette nummer dør aldrig! <3

Lidt fra min musiske verden, peace out!

Fremtidsdrømme

Fremtidsdrømme: Hvis i havde spurgt mig for 2-3 år siden så min fremtid således ud: Arbejde på McDonald's når jeg kom hjem fra efterskole, 2 årig HF-uddannelse. Efter dette hed det VIA University læreruddannelse i silkeborg og efter dette måske ud at rejse lidt også ellers igang med "livet"!

Nu ser det sådan ud: Jeg arbejder i kiwi, går på STX i Randers og når jeg har fået huen på, så hedder det faktisk bare "ADIOS" og så rejser jeg i mine sabbat-år (regner med 2)!
Jeg vil rigtig gerne til Borneo og se det vilde dyreliv og besøge Save the Orangutang, som vi også donerede penge til da jeg gik på efterskole. Jeg er også meget fascineret af kultur og kunne derfor også finde på at tage til Lima i Peru eller Rio de Janeiro.

Fremtiden: WHO THE HELL KNOWS?! :-D
Det vigtigste for mig er ikke at få en uddannelse hurtigst muligt, men  at få den rigtige uddannelse!
De uddannelser jeg gerne vil have lige nu ser sådan ud:

1. En kandidat i Performance-design på Roskilde universitet, supleret med engelsk.
2. Kok eller konditer uddannelse
3. Læreruddannelse

Jeg skal snakke med en studievejleder på fredag, så jeg håber vi kan finde ud af det, så jeg får lidt ro og ved hvad jeg skal have fokus på fremover.

peace out <3

Rundvisning

I lørdags tog jeg mig selv i måsen og fik langt om længe ryddet op og gjort rent på mit værelse!
Tilmed fik jeg også rykket rundt, dejligt :-)

jeg vil dele et par billeder af hvordan der nu ser ud og så har jeg taget et par billeder af mine yndlings ting på værelset!

Le'go!

Mit lækre skrivebord står nu op af min billede væg

Denne stol er jeg faktisk ret stolt af! Det skulle alligevel ud til genbrug, så jeg fik den og et bord (som ikke er taget i brug endnu) og så har jeg brugt noget af min sommer på at male det hvidt! Resultatet er blevet meget godt syntes jeg selv og nu bruger jeg det som opbevaring af mine blade og mine to yndlings lysestager fra Søstrene Grene. 

Mine knage-rækker er jeg også ret stolte af, for handy-woman her har selv hængt dem op!
De er også fra Søstrene Grene og jeg bruge det til opbevaring af tasker, halssmykker, tøj og hætter ;-)

sådan stod overstående ting før

Disse lysestager kunne jeg heller ikke være foruden! Jeg købte dem da jeg var på Island, i en butik der hedder Sirka. Jeg var inde i butikken 3-4 gange på den uge jeg var der. Jeg var virkelig solgt!
Jeg fandt ud af at almindelige fyrfadlys ikke var så pæne til dem, men så faldt jeg over disse lyserøde lys i tiger og de passer perfekt! (Billedet i baggrunden er fra min avatar-opvisning med Spring-Rytme mix)

Igen fra Island og fra samme butik og igen noget jeg selv har sat op. Jeg bruger dem til håndklæder og den anden til halstørklæder.

Og disse basser er seriøst min yndlings ting i hele verden! Da jeg har en søster som pt bor i/på Grønland, spurgte jeg hende om hun ikke vil købe et par med hjem. Det viste sig så at de allerede lå i kufferten og jeg fik dem helt uventet i fødselsdagsgave sidste år!
Det er ægte sæl og ægte hund, og det skal lige siges at hunden var død af naturlige årsager og jeg selv er en kæmpe hunde fan!


alt for nu, peace out! <3

Den kære vinter!

Ja, undskyld den lange pause, men jeg har simpelthen haft så travlt og været så træt (læs: en morfar hverdag)! Jeg har stadig meget travlt med det hele, da jeg fylder 18 år om 25 dage og er ved at tage kørekort + skole og arbejde!

Men nu ville jeg lige tage mig en tid med bloggen, hvis den overhovedet skal blive til noget! :-)

"Brrr! It's cold in here!" - citat er fra Bring It On (ELSK) og i skal bare lige skifte "in" ud med "out", så passer det, undskyld sproget!, fandeme på det danske vejr! Hver morgen løber jeg ud til bussen og ender alligevel med at vente (læs: ved at fryse ihjel) på bussen som er 10 minutter forsinket!!! Flot midttrafik! :-(

Og at "manden" eller "kæresten" (hvad end man vælger at kalde os) så lige har været på luksus charter på Gran Canaria gør mig da slet, slet ikke misundelig!
 - specielt ikke når man får billeder som dette:
(håber i forstår ironien)

men så er det vel godt man altid kan gøre hævn med dette:
"velkommen hjem madafakka!" ;-)

Normalt er december en måned jeg glæder mig til, men de sidste par år har jeg desværre haft det så dårligt socialt og psykisk at jeg ikke har kunnet holde det ud. Men er der (håber jeg ikke), noget der kan vælte mig af pinden, for det har jeg slet ikke tid til i min travle kalender! ;-)


alt for nu!

Peace out og glædelig december! <3