torsdag den 27. september 2012

Cupcakes 1 og 2

Uhm!
Nu skal i bare se!
Dette er mine to yndlings opskrifter på cupcakes, og det skal siges at jeg ELSKER cupcakes, både at bage dem, se på dem og spise dem. Det er min måde at stræbe efter perfektion på! :-)

Denne opskrift var min første cupcake-opskrift jeg prøvede

Disse cupcakes er super lækre til dem der kan lide det sødt og friskt! Og til dem der kan lide at snyde... man tror nemlig det er frostingen der smager af mint, men det er det ikke ;-)
Virkelig lækre kager der ikke bliver for tunge!





Cupcakes med mint og chokolade:
60 g mørk chokolade
1½ dl vand
2 æg
150 g farin
1/4 tsk pebermynteessens
90 g blødt smør
125 g mel
3/4 tsk bagepulver
2 spsk kakaopulver

Glasur:
150 g blødt smør
250 g flormelis
1 tsk vaniliesukker
2 teskefulde varmt vand
2 dråber grøn frugtfarve
Revet chokolade

1. Varm ovnen op til 175 grader
2. Kom chokolade og vand i en lille kasserolle. Rør ved lav varme, til blandingen er smeltet og jævn. Sæt til afkøling
3. Kom æg, sukker, pebermynteessens og smør i en stor skål. Rør det med håndmikseren, til det er let og luftigt.
4. Sigt mel, bagepulver og kakao i blandingen. Tilsæt de kværnede mandler. Rør godt sammen. Tilsæt den varme chokolade og rør, til det lige akkurat er samlet.
5. Brug en teske til at fordele blandingen ligeligt i papirformene. Bag dine cupcakes i 25-30 minutter. Afkøl dem på en bagerist
6. Til pynten rører du smør og sukker godt sammen. Tilsæt vanilje, frugtfarve og vand. Rør til blandingen er jævn og cremet. Spred den over din cupcakes. Slut af med et lille drys revet chokolade


Den næste opskrift er også super lækre cupcakes og jeg laver dem altid når jeg er alene hjemme! Så er jeg næsten sikker på at få besøg af min søster og hendes kæreste, for han er tossede med dem! Dog sviner de LIDT, men kun lidt :o)



Det skal lige siges jeg hverken har et kamera eller specielt god mobil, så i må altså nøjes :-(

Banancupcakes med kokosglasur
(12 stk.)
175 g mel
1½ tsk. bagepulver
80 g sukker
1½ dl mælk
1 æg
35 g smeltet smør
2 bananer

Kokosglasur:
2 pasteuriserede æggehvider
150 g sukker
½ dl flydende glukose (glukose sirup)
1 tsk. vaniljesukker
1 knsp. Salt
75 g kokosmel
(evt. sukker blomster eller anden pynt)

Bland mel, bagepulver og sukker i en stor skål og pisk mælk, æg og smør sammen i en anden skål. Pisk mælkeblandingen i melet, mos bananerne og rør dem i dejen. Fordel dejen i 12 forme, bag dem ved 190° i 25 minutter og lad dem afkøle.

Glasur:
Bland æggehvider, sukker, glukose, vaniljesukker og salt og pisk det sammen over vandbad, til sukkeret er helt smeltet (ca. 3 minutter). Tag skålen af varmen og pisk i yderligere 5-7 minutter, til den danner faste toppe. Vend kokosmelet i, kom icingen på kagerne og pynt efter eget valg!

Rigtig god fornøjelse ;-)

Peace out!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar